Klasse, køn og kemikalier

Kim Blæsbjergs De bedste familier skildrer livet i Lemvig i 1950’erne, da kemikaliefabrikken Cheminova blev bygget og ændrede alt. Gennem to familier – arbejderparret Niels og Margrethe og de mere velstående Jørn og Karin – får vi et fint billede af de personlige og samfundsmæssige konsekvenser af industrisamfundets fremkomst og dets mørke bagside.

Romanen skaber et godt indblik i et Danmark i forandring, hvor klasseskellene er under pres af nye kræfter. Niels og Margrethe er dybt afhængige af fabrikkens arbejde, men de fysiske og sociale omkostninger ved den farlige kemi kolliderer med deres drøm om et bedre liv. Ingeniøren Jørn fra middelklassen, er tilsyneladende mindre udsat, men han er ubehageligt opmærksom på både de etiske dilemmaer og de konsekvenser, som fabrikken har for både hans karriere og hans privatliv.

Blæsbjergs fortælling rummer både stærke karakterportrætter og et væld af tidstypiske detaljer. Især skildringen af kvinderne er interessant – Karin, der kæmper med sin rolle som husmor i det vestjyske, og Margrethe, der udfordrer det begrænsede liv, hun er blevet tildelt. Deres indre opgør og relationen mellem de to kvinder bliver centrale i bogen.

Romanen behandler alvorlige emner som kemikalieforgiftning, social ulighed og kønspolitik med både dybde og menneskelighed. Blæsbjerg forstår at indfange de stille dramatiske øjeblikke, hvor små beslutninger får store konsekvenser. Samtidig giver hans sparsomme, men effektive sprog en stille styrke til fortællingen.

I denne tid hvor forureningen og klimaet er i medierne dagligt er De bedste familier superaktuel, når den påpeger de omkostninger, vi betaler for fremgang og velstand. Romanen er velskrevet, og jeg vil anbefale den til alle, der er interesseret i et indsigtsfuldt blik på Danmarks sociale og økonomiske transformation gennem et personligt og menneskeligt prisme.

af bibliotekar Marie Høst