Verdens vigtigste valg - vender Trump tilbage i Det Hvide Hus? | Nordfyns Bibliotek

Photo: Colourbox

man. 28. okt. 2024 kl. 19:00

Tingstedet ved Søndersø Rådhus, Vesterled 8, 5471 Søndersø

Voksne

50 kr.

Verdens vigtigste valg - vender Trump tilbage i Det Hvide Hus?

Mirco Reimer-Elster stabler brikkerne til årets største politiske spil


Efter stormen på Kongressen i januar 2021 blev Donald Trump erklæret færdig i amerikansk politik – og efter midtvejsvalget i 2022 blev han kaldt fortidens mand. Sådan gik det ikke. Fortidens mand vendte tilbage og har buldret frem som republikanernes præsidentkandidat for tredje gang i streg, selvom den tidligere præsident har flere retssager på nakken.

Hvordan kunne det kunne gå til? Hvad er det for en splittelse i nationen, som de to præsidentkandidater udstiller? Og hvor stor er Donald Trumps chance egentligt for at vende tilbage til Det Hvide Hus?

Få billet til et skarpt og suverænt underholdende foredrag om amerikanernes afgørende præsidentvalg 5. november 2024, der også kommer til at få stor betydning for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Da tingene i USA udvikler sig dag for dag vil foredragets indhold tilpasses løbende til den aktuelle situation.

Mandag d. 28. oktober 2024 kl. 19.00 på Tingstedet ved Søndersø Rådhus

Billetter á 50,- købes på nordfynsbib.dk
Resterende billetter sælges ved indgangen

 

Mirco Reimer-Elster analyserer amerikansk og tysk politik for TV 2, har podcasts om amerikansk populærkultur og om Tyskland, og skriver for Jyllands-Posten om USA. Han er kendt for sine skarpe og sjove analyser, der gerne krydres med populærkulturelle referencer.

 

Arrangementet er et samarbejde mellem Nordfyn, AOF Nordfyn, LOF Nordfyn, DOF Nordfyn, Otterup Musikaftenskole, Nordfyn Koret, samt Nordfyns Biblioteker.



Af: mah

Udgivet: Fredag 21. juni 2024 • Opdateret: Torsdag 15. august 2024

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Brug mørke farver
Skjul medier