-
Vær med i Live i stuen, når Morten Bruun kommer og dele ud af sin viden om og passion for fodbold.tor. 21. nov. 2024 kl. 16:30For alleGratis u. tilmeldingNid: 2952Fynsk online arrangement
Morten Bruun vil i sit oplæg fortælle om bogen “Kampdag”, der udforsker fodboldens rolle i kultur og identitetsdannelse og give os et dybt indblik i spillets historiske udvikling.
Oplægget giver dig en sjælden mulighed for at høre fodboldens historie, fortalt af Morten. Derudover vil han dele ud af sine perspektiver på fodbold, som er mere end bare en sport. Det er også noget der påvirker identiteten for byer og landsdele.
Denne eftermiddag er perfekt for alle, der elsker fodbold og historie, og det er en god mulighed for at mødes til en social aften, med netop dette i centrum.
Morten Bruun er tidligere topfodboldspiller, samt kommentator og journalist
Han har skrevet bogen “Kampdag” (2021) om 43 af de største danske fodboldklubber gennem 50 år, om deres identitet og rolle lokalt
Se med her
-
I forbindelse med bibliotekernes festival for historie vil musikforsker Henrik Smith-Sivertsen udfolde, hvordan dansk popmusik har fået...tor. 21. nov. 2024 kl. 19:00For alleGratis u. tilmeldingNid: 2953Fynsk online arrangement
Troede du, at “Karl Herman og jeg” af John Mogensen var indbegrebet af dansk popmusik? Tænk igen. Denne ikoniske sang har, ligesom mange andre dansktophits, faktisk sine rødder i Sverige. Dette skyldes særligt etnologen og visesangeren Ulf Peder Olrogs arbejde med Svensk Visearkiv. Gennem en omfattende samling af svenske folkesange skabte Olrog melodier og tematikker, hvis kvaliteter også var med til at forme dansk popmusik.
Vær med når bibliotekernes festival for historie afvikler dette oplæg, spækket med anekdoter, sjove facts, og uventede musikalske forbindelser, ved musikforsker Henrik Smith-Sivertsen. Han vil her gøre rede for, hvordan dansk popmusik har hentet meget af sin identitet, i Sverige.
Se live i stuen her
-
Foredrag med journalist, forfatter og iværksætter Dorthe Løwendahl Bomann, Daugstrup
Gode historier kan forandre vores verden, og vejen til den gode historie er først og fremmest betinget af den gode samtale. Aftenens inspirerende foredrag giver dig et indblik i, hvordan man med nysgerrighed og oprigtighed skaber det fortrolige rum, der skal til for at kunne fortælle menneskers ærlige og udviklende historier.
I snart 20 år har journalist Dorthe Løwendahl Bomann fortalt og skrevet historier, der åbner menneskers liv op for andre - lige fra samtalerne med Niels Hausgaard i bestselleren ”Når vi ånder i takt”, til interviews med sportsstjerner og andre medievante personligheder. Og måske lærer du, hvad kajkager og dobbelthager har at gøre med god historiefortælling!
Torsdag d. 21. november 2024 kl. 19.00 på Otterup Bibliotek
Billetter á 50,- købes på nordfynsbib.dk
Resterende billetter sælges ved indgangenArrangementet er et samarbejde mellem FO Nordfyn, AOF Nordfyn, LOF Nordfyn, DOF Nordfyn, Otterup Musikaftenskole, Nordfynskoret samt Bibliotek & Borgerservice Nordfyn.
Dorthe Løwendahl Bomann (f. 1979) er lokal journalist og forfatter. Hun driver i dag sin egen virksomhed, hvor hun producerer film, holder foredrag og underviser i historiefortælling. Tidligere har hun i en årrække arbejdet på TV 2 Danmark og har skrevet for Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad. I 2020 modtog hun prisen for årets nordfynske iværksætter.
-
Årets bedste nordiske bøger præsenteret af litteraturanmelder Liselotte Wiemer
En god roman kan flytte os i tid og rum. Den kan gøre os klogere, vildere, gladere – indimellem kan den ændre vores liv, så kom og bliv inspireret til vinterens læsning med nyt fra litteraturens verden.
Litteraturanmelder Liselotte Wiemer, der både er en levende, indsigtsfuld og inspirerende formidler, ser på det seneste års vigtigste udgivelser, og om der er tendenser, bevægelser og forfattere, vi skal lægge særligt mærke til.Tirsdag d. 26. november 2024 kl. 19.00 på Otterup Bibliotek
Billetter á 50,- købes på nordfynsib.dk senest torsdag d. 21. november 2024
Et godt tilbud til læsekredsen:Læsekredsmedlemmer kan få rabat på 20 kr. pr. billet ved samtidigt køb af mindst 4 billetter. Købet kræver en rabatkode, som gives til jeres læsekredsleder ved henvendelse til Anne Mach Rasmussen på amr@nordfynskommune.dk
-
Vi slipper vist aldrig af med den drillenisse …man. 02. dec. 2024 kl. 10:00BørnGratis u. tilmelding393619Nid: 2921
... nu er han igen flyttet ind på biblioteket! Og han er selvfølgelig aldrig der hvor man regner med, så vi har brug for din hjælp til at finde ham.
Hjælp os med at finde drillenissen fra
mandag d. 2. december kl. 10.00 til torsdag d. 19. december 2024
på Bogense, Otterup og Søndersø Bibliotek.
Det er gratis at deltage, og du kan deltage 1 gang for hver af nissens placeringer.Er du under 15 år, så kom ind på dit lokale bibliotek og find drillenissen, så kan du deltage i konkurrencen om en spændende julekurv med godter og juleunderholdning.
Vinderen bliver udtrukket og får besked i uge 51.
-
Kom i julehumør, når vi viser film på Otterup Bibliotek.
Vi skal se korte tegnefilm med julen som tema udvalgt særligt til de yngste.
I kan bl.a. tage på eventyr Vitello, Cirkeline, Hunden Ib og Rita, der alle gør klar til vinterens sne og julens løjer.
På biografmaner serverer vi popcorn og saft til alle børn – og også en lille julesmåkage i juletidens tegn.
Søndag den 8. december 2024 kl. 10.00 på Otterup Bibliotek
Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding.
Arrangementet finder sted i et samarbejde mellem Kultur & Fritid (Nordfyns Kommune) og Nordfyns Biblioteker. Det støttes med midler af Visuel Kultur-indsatsen under Kulturregion Fyn.
-
Skal du med til foredraget med Kim Blæsbjerg?
Hvis du gerne vil klædes ekstra godt på til dén oplevelse er her muligheden for at dykke ned i hans bog "De bedste familier", inden arrangementet med forfatteren.
Sammen finder vi frem til alle de gode spørgsmål, som vi har lyst til at tage med til foredraget.
Sådan kommer det til at foregå:
- Sidst i februar henter du et eksemplar af bogen på biblioteket.
- Tirsdag d. 11. marts 2025 kl. 10.00 mødes vi på Otterup Bibliotek og diskuterer bogen i fællesskab.
Anne fra biblioteket vil være jeres vært, der hjælper diskussionen godt på vej. - Onsdag d. 19. marts 2025 kl. 19.00 afholdes selve foredraget på Otterup Bibliotek
Der skal være minimum fem tilmeldte for at læsegruppen oprettes.
Det sker:
Tirsdag d. 11. marts 2025 kl. 10.00-11.30 på Otterup bibliotek
Tilmelding og pris:
Deltagelse i læsekredsen d. 11. marts er gratis, men der er tilmelding senest onsdag d. 19. februar 2024 på nordfynsbib.dk eller på 64828680.
Pris for foredraget d. 19. marts er 120 kr. Deltager du både i læsegruppen ”Læs bogen – oplev forfatteren” og foredraget ”De bedste familier” kan du få rabat på 20 kr. på foredraget ved henvendelse til Anne Mach Rasmussen på amr@nordfynskommune.dk inden køb af billet.
VIGTIGT: Du skal have tilsendt en rabatkode fra os for at udløse læsekredsrabat - SÅ VENT MED AT KØBE BILLETTEN TIL SELVE FOREDRAGET, til du har fået koden tilsendt. Når du har modtaget rabatkoden købes billetten på siden med arrangementet "De bedste familier"
Tilmelding 'Læs bogen - Oplev forfatteren'
Ret til ændringer forbeholdes.
-
Kim Blæsbjerg baserer sit spændende foredrag på sin seneste udgivelse, “De bedste familier”, hvor han tager udgangspunkt i to familier...
I begyndelsen af 1950’erne flytter Cheminova til Vestjylland. Det forandrer på godt og ondt livet på egnen, som oplever et velfærdsløft, men må betale en høj pris i form af den massive forurening og de forgiftninger, arbejderne på fabrikken bliver udsat for. Noget, man ikke taler højt om.
Blæsbjerg fortæller om arbejdet med romanen og om, hvorfor det har været så vigtigt at skrive den. Han fortæller om den omfattende research, der ligger bag – de mange mennesker, han har talt med. Og om hvordan han har skabt portrætterne af romanens personer, ikke mindst kvinderne, Margrethe og Karin. Han kommer også ind på, hvordan det var at vokse op i den vestjyske tavshedskultur, der både har været en modstander og en drivkraft undervejs i arbejdet.
Onsdag d. 19. marts 2025 kl. 19.00 på Otterup Bibliotek
Billetter à 120,- købes på nordfynsbib.dk
Resterende billetter sælges ved indgangenArrangeret i et samarbejde med FO Nordfyn.
Vil du gerne klædes ekstra godt på til foredraget?
Så har du muligheden for at dykke ned i hans bog "De bedste familier" inden arrangementet, når vi arrangerer en læsegruppe med bogen.
Læs mere om læsegruppen med bogen "De bedste familier" af Kim Blæsebjerg.
Et godt tilbud til læsekredsen:
Læsekredsmedlemmer kan få rabat på 20 kr. pr. billet ved samtidigt køb af mindst 4 billetter. Købet kræver en rabatkode, som gives til jeres læsekredsleder ved henvendelse til Anne Mach Rasmussen på amr@nordfynskommune.dk