For at låne eller bestille materialer skal du oprettes som låner. Det er gratis at blive oprettet.

Inden du melder dig ind, bør du læse Regler og takster

 

Du kan som voksen oprette dig med dit MitID, eller du kan henvende dig i en af bibliotekets afdelinger i enten Bogense, Otterup eller Søndersø. Husk at medbringe dit sundhedskort eller anden gyldig legitimation med cpr-nummer. 

 

Når du er meldt ind, benyttes sundhedskortet som lånerkort.

 

Din indmeldelse gælder alle tre nordfynske biblioteker.

 

Dit lånerkort er personligt
Dit sundhedskort benyttes som lånerkort. Lånerkortet er personligt. Du har ansvaret for det materiale, der er lånt på dit kort.

 

Indmeldelse af børn

Børn (under 18 år) skal meldes ind af forælder eller værge.

Som forælder eller værge kan du digitalt oprette børn eller unge under 18 år. Oprettelsen forudsætter at du har MitID. Vælg "Opret barn som låner".

Der kan gå op til tre arbejdsdage, fra du har fuldført oprettelsen, til at barnet er oprettet. Herefter kan barnet logge på de forskellige services f.eks. nordfynsbib.dk og app'en Biblioteket med barnets CPR-nummer, og den pinkode, der blev valgt under oprettelsen.
Ønsker du et børnelånerkort til dit barn, kan I få udleveret et kort i bibliotekernes betjente åbningstid.

Opret barn som låner

 

Alternativt kan barnet meldes ind i en af bibliotekets afdelinger - I skal medbringe:

(For at blive meldt ind skal personer under 18 aflevere en underskrevet forældretilladelse  - uanset om forældrene er til stede ved indmeldelsen eller ej). Når forældre/værge underskriver indmeldelsesblanketten, accepterer vedkommende ansvaret for hjemlån som børn og unge under 18 år foretager, og hæfter for evt. gebyrer og erstatninger.

Børn under 14 år kan enten få lavet et lånerkort eller bruge sundhedskortet som lånerkort.

Udskriv forældretilladelse til oprettelse af personer under 18 år

 

Hvis du ikke bor fast i Danmark

Personer med fast bopæl uden for Danmark samt andre, som ikke har et sundhedskort, kan få udstedt et lånerkort mod forevisning af gyldig legitimation (pas, White Card eller lignende).

Personer, der ikke har et cpr-nummer, kan ikke oprettes som lånere.

 

Lånerkort til institutioner og virksomheder

Institutioner og virksomheder i Nordfyns Kommune kan få et institutionslånerkort, det skal oprettes i en af bibliotekets afdelinger. Her gælder særlige regler. Spørg biblioteket.



Af: mah

Udgivet: Onsdag 1. november 2023 • Opdateret: Torsdag 23. maj 2024