Print, kopi og scan
På bibliotek & borgerservice er der mulighed for at printe, kopier og scanne.
Print på biblioteket
Du kan printe fra bibliotekets computere, din bærbare pc, din smartphone eller tablet direkte til bibliotekets printere.
Du betaler med det samme via dit betalingskort eller Mobilepay og printet kommer ud på printeren/kopimaskinen i bibliotekslokalet. Har du ikke Mobilepay eller betalingskort kan du betale kontant ved henvendelse til personalet i betjent tid. Kontant betaling er kun muligt ved print fra bibliotekets computere.
Print fra bibliotekets computere
Du kan printe fra bibliotekernes publikumspc'er. Her vælger du 'Udskriv' under 'Filer' og følger vejledningen.
Print fra din bærbare pc
Hvis du medbringer din bærbare pc, kan du via websiden print.princh.com finde den lokale printer, vælge dit dokument og indtaste dine kortoplysninger. Herefter lander dit print i printeren.
Fra bærbar pc kan du kun udskrive egne dokumenter eller vedhæftede filer fra f.eks. din mailboks. Hvis du ønsker at skrive ud fra en hjemmeside – skal siden først gemmes som en pdf-fil.
Print fra din smartphone eller tablet
Bruger du smartphone eller tablet, skal du først hente app’en Princh, der guider dig gennem printproceduren.
Vejledninger
Der hænger vejledninger på bibliotek & borgerservice.
Kopiering på biblioteket
På biblioteket kan du kopiere A4 og A3 i både sort/hvid og farver.
I betjent tid kan du betale med Mobilepay, Dankort eller kontant, mens du i selvbetjent tid kan betale med Mobilepay eller kontant som lægges i kopikassen.
Scan til dig selv
Du kan også scanne i samme formater og gemme det direkte på en USB-nøgle.
Det er ikke muligt at få scans sendt til din e-mail-adresse, men i betjent tid kan personalet hjælpe dig med at videresende det til dig.
Det er gratis at få scannet et dokument.
Priser for print og kopi
A4 Sort/hvid | 1 kr. |
A4 Farve | 5 kr. |
A3 Sort/hvid | 2 kr. |
A3 Farve | 8 kr. |
Ved print betales desuden en startpris på 1 kr. pr. printjob.
Kontakt personalet for hjælp eller spørgsmål.