”I bjørnens kløer” – en politisk thriller af Peter Mogensen | Nordfyns Bibliotek

”I bjørnens kløer” – en politisk thriller af Peter Mogensen

Photo: Bibliotek & Borgerservice Nordfyn

Pure opspind eller næsten virkelighed?


Nogle spændingsbøger tager læseren ind i en herlig gråzone imellem fantasi og fakta, og jeg synes Peter Mogensens ”I bjørnens kløer” folder sig godt ud i netop sådan et skyggeland.

Fortællingen begynder med, at Danmark skal overtage formandsposten i FN op til en afgørende afstemning om Tjetjeniens løsrivelse fra Rusland. Vi møder den tidligere jægersoldat Henrik Foss, der har været udsendt flere gange, og som nu gør karriere i dansk politik. Gennem en meget ubehagelig video bliver han udsat for afpresning af mystiske bagmænd, og hele familien bliver udsat for voldsomme trusler, der til sidst også truer Danmarks sikkerhed. Pludselig bliver Henriks ekskone og børn kidnappet af folk, der tilsyneladende har forbindelser til Ruslands præsident - og så starter den hektiske jagt på at finde dem og samtidig passe på andre danske politikere og deres familier. Vi er med inde på ministerkontorerne, hvor der foregår skarpe forhandlinger, og vi får et indblik i politiske uenigheder, spændinger og sværdslag. 

Peter Mogensen har ladet sig inspirere meget af politikere og embedsmænd, han har mødt gennem sin karriere, så der optræder flere karakterer med træk, som vi kan genkende fra vores samtids politikere. Han har tidligere været personlig rådgiver for Poul Nyrup Rasmussen, og er pt. direktør ved Tænketanken Kraka. Jeg er stor fan af det politiske magasin ”Tirsdagsanalysen” fra TV2 NEWS, hvor Peter Mogensen debatterer politik med Michael Kristiansen, som er tidligere rådgiver for Anders Fogh Rasmussen – så mit kendskab til Mogensen dérfra gjorde, at jeg med stor fornøjelse kastede mig over romanen. Det kan klart mærkes, at hans baggrund og erfaring farver fortællingen, og giver den en troværdig handling med et godt flow.

af bibliotekar Dorthe Schmidt Temberg
 

Serie: 
Mens Danmark står til at overtage formandsposten i FN, fanges Venstrepolitikeren og tidligere jægersoldat Henrik Foss personligt i en afpresningssag. Hans ekskone og børn kidnappes af en gruppe med mulige forbindelser til den russiske præsident
Serie: 
Henrik Foss, tidligere jægersoldat, er blevet udenrigsminister og statsministerens nærmeste allierede. Men oprøret ulmer i regeringspartiet og samtidig kastes Henrik ud i et brutalt internationalt spil, hvor stærke kræfter ikke skyr nogen midler for at få presset et EU-direktiv om udenlandsk arbejdskraft igennem
Serie: 
På Christiansborg trækker det op til valg. Henrik Foss, udenrigsminister og tidligere jægersoldat, får et tip om en dansk syrienskriger, og det kan ændre udfaldet af det kommende valg. For læsere af politiske spændingsromaner


Af: mec

Udgivet: Fredag 16. august 2024 • Opdateret: Fredag 16. august 2024

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Brug mørke farver
Skjul medier