Jon Fosse modtager Nobelprisen i litteratur 2023 | Nordfyns Bibliotek

Jon Fosse modtager Nobelprisen i litteratur 2023

Photo: Agnete Brun

Den norske forfatter Jon Fosse er årets modtager af Nobelprisen i litteratur. Ifølge Det Svenske Akademi får han prisen “for his innovative plays and prose which give voice to the unsayable”.


Jon Fosse (1959) har et stort prisbelønnet forfatterskab bag sig og er oversat til mange sprog. I 2015 fik han Nordisk Råds Litteraturpris for trilogien AndvakeOlavs drømme og Kveldsvævd.

I sit magnum opus, Septologien, har Jon Fosse vist, hvordan hans helt særlige fortælleteknik og sproglige fortætninger (syv bind uden punktum!) formår at nærme sig det metafysiske.

Hans seneste roman Hvidhed er på samme måde et skrift, der går hinsides den gængse erfaringsverden og åbner for en litteratur, der hensætter læseren i en slags meditativ og musikalsk trance.

 

Nobelprisen i litteratur

Nobelprisen i litteratur, som er verdens ældste internationale litteraturpris, er blevet uddelt siden 1901. Udover den anerkendelse, der følger med, modtager vinderen også 11 millioner svenske kroner, et tilbud om svensk statsborgerskab og betydelig offentlig opmærksomhed. Prisen uddeles hvert år den 10. december, som er stifteren Alfred Nobels fødselsdag.

På listen over modtagere af denne yderst prestigefyldte pris finder man blandt andre Gabriel García Márquez fra Colombia, islandske Halldór  Laxness, amerikanske John Steinbeck, danske Johannes V. Jensen og svenske Selma Lagerlöf.

Nobelprismodtagerne har fået blåstemplet deres værkers kvalitet gennem udnævnelsen fra Det Svenske Akademi, der i industrimanden Alfred Nobels testamente fra 1896 blev betroet at uddele litteraturprisen.

 

Se listen over oversatte vindere af Nobelprisen i litteratur.

 

Serie: 
Af Jon Fosse (2023)
Skæbnetung fortælling med bibelske associationer om et purungt par, der forstødt fra landsbyen desperat søger natlogi i en regnfuld og kold storby. Pigen er højgravid, og sammen mindes de tidligere gode tider for at holde modet oppe
Serie: 
Af Jon Fosse (2018)
Skæbnefortælling med bibelske henvisninger. Det udstødte og ugifte par, Asle og Alida, har forladt Bjørgvin og kalder sig nu for Olav og Åsta. Olav er på vej tilbage til byen for at købe en gave til Alida
Serie: 
Af Jon Fosse (2024)
Symbolladet fortælling, hvor Alidas datter Ales tænker tilbage på morens liv og skæbne
Serie: 
Af Jon Fosse (2023)
Historien om Asle, som er kunstmaler, enkemand og bosiddende i Dylgia. En fortælling om hvad kunst er, om Gud, venskab og om tiden som går. Om døden, men også om hvad det vil sige at være i livet
Serie: 
Af Jon Fosse (2023)
Historien om Asle, som er kunstmaler, enkemand og bosiddende i Dylgia. En fortælling om hvad kunst er, om Gud, venskab og om tiden som går. Om døden, men også om hvad det vil sige at være i livet
Serie: 
Af Jon Fosse (2023)
Tredje meget fine bind i norske Jon Fosses syvbindsværk om kunstmaleren Asle, familien og områdets skæve originaler. I tredje bind fokuseres på Asles ungdom, som guitarist i et band og det første møde med seksualiteten. For læsere af ny nordisk skønlitteratur
Serie: 
Af Jon Fosse (2023)
Kunstneren Asle reflekterer over, hvorfor han udelukkende maler abstrakte billeder, og om han bør lægge det på hylden. Om køreturene til galleriet i Bjørgvin, de få mennesker han kender og hans afdøde hustru. Fjerde fine bind i norske Jon Fosses syvbindsværk "Septologien". For læsere af ny nordisk skønlitteratur
Serie: 
Af Jon Fosse (2023)
Asle går på gymnasiet, der skal være hans indgangsbillet til Kunstskolen, men rammes af angst. Sammen med Sigve finder Asle ud af at det dæmper angsten når han drikker øl. Asle møder sin navnebror, der optages på Kunstskolen uden studentereksamen på grund af sit åbenlyse talent
Serie: 
Af Jon Fosse (2023)
Her i næstsidste bind af Jon Fosses "Septologien" har seriens gennemgående hovedperson Asle afleveret sine malerier til Galleri Beyer og samtidig mistet lysten til at male. Asle reflekterer over fortid og nutid. For læsere af serien og læsere af ny nordisk skønlitteratur
Serie: 
Af Jon Fosse (2023)
Sidste bind i Jon Fosses "Septologien". Hovedpersonen Asle har pakket malergrejerne væk og kun beholdt et portræt af sin afdøde hustru Ales. Asle sejler ud i fjorden for at fejre juleaften med vennen Åsleik og hans søster Guro. For læsere af serien og læsere af ny nordisk skønlitteratur


Af: mec

Udgivet: Fredag 6. oktober 2023 • Opdateret: Fredag 6. oktober 2023

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Brug mørke farver
Skjul medier