Få inspiration og se oversigter over gode bøger, som vi anbefaler til læsekredsen.


Inspirationslister:

Folk elsker at læse og diskutere gode bøger, og der er mange gode bøger, som I som læsekreds kan give jer i kast med.

Bøgerne skal helst have en tematik, der egner sig til at diskutere ud fra, og de bør ikke være så nye eller populære, at de ikke kan skaffes i et større antal.

 

I inspirationslisten 'Lykken er at læse sammen - bøger til læseklubben' finder I et udvalg af oplagte titler, der er gode at tale ud fra.

 

I inspirationslisten 'Gode bøger til læsekredsen' er der samlet en række titler, der egner sig til læsekredsbrug, så det er bare at gå i gang med at læse.


 

Gode bøger til læsekredse:
 

Materials: 
Efter stormflodens rasen ved Lolland i 1872 driver en lille pige alene rundt i vandet i en kasse. Den ældre sømand Roar tager barnet til sig og skjuler hende i sit hus. For alle romanlæsere og specielt de historieinteresserede
Af Kim Blæsbjerg (2023)
Et stykke skønlitterært danmarkshistorie fortalt gennem to familier fra Lemvig, begge med tilknytning til fabrikken Cheminova, i perioden 1953 til 1962. En bog til alle læsere af store og velfortalte romaner
Serie: 
Erling Brinch er en enspænder fra Fanø, som i 1912 flytter til København for at læse medicin. Han har det svært med sig selv og andre mennesker. Kun datteren Eva har hans fulde opbakning, og det får hun også brug for, da hun under besættelsen forelsker sig til den forkerte side
Af Dy Plambeck (2020)
Søstrene Aya og Andrea kører til Sverige med et haglgevær og Ayas to-årige datter Nola i bilen. Andrea har forladt sin voldelige kæreste, og Aya skal tale om J.P. Jacobsens ungdomsveninde Anna ved en historisk konference
Jødedom, islam, kristendom og ateisme mødes i historien om smaragdsliberen Pierre, der har en nærdødsoplevelse. Hans datter Zara er kunsthistoriker på en farlig rejse i Georgien og hans bedste ven frygter for sit radikaliserede barnebarn
Biografisk roman om mødet og forelskelsen imellem forfatterens kinesiske oldefar San Wung Sung og danske oldemor Ingeborg Danielsen
Syv kvindelige amatørforfattere på et højskoleophold tages under kærlig behandling, når der udveksles sladder, erfaringer, holdninger og meninger i den ikke særligt litterært produktive påskeuge
Af Ane Riel (2016)
Fortælling om pigen Livs opvækst i en anderledes familie. Det er en historie om kærlighed, loyalitet og omsorg, men også en uhyggelig fortælling om angst for at miste, om fastholdelse og paranoia - og om ondskab
Afghanistan. En deling danske soldater rives ud af deres "comfort zone", da en af deres egne begår et brutalt forræderi. Så nu går jagten på forræderen, en jagt der leder dem dybt ind i Afghanistan. Det, der starter som et hævntogt, udvikler sig til et potentielt mareridt. Et mareridt, hvor krigens rædsler udstilles
Den stærkt ordblinde Frida Hansen reparerer puslespil i Kirkens Korshær mens hun kurtiseres af kollegaen Søren Quickborn Madsen og genboen, den afskedigede politimand, Henry Petersen
Serie: 
Thyregod, 1927. Lilly er 50 år og netop blevet enke. I sin dagbog ser hun tilbage på sit barnløse ægteskab med den knarvorne læge Bagge og på alt det, der kunne være blevet anderledes, hvis hun havde truffet nogle andre valg
I korte afsnit, hvor handlingen udspiller sig på det samme sted i et landskab ned til vandet, fortælles hovedpersonen Louises liv, fra hun fødes i juli 1914, til hun dør dagen før sin 100 års fødseldag
Af Iben Mondrup (2015)
Tre danske søskende vokser op i Grønland i 1970'erne. Venskaber og naturen betyder meget for dem, og efterhånden også det andet køn
Af Helle Helle (2014)
To løbere render ind i hinanden i en stor jysk skov. De er faret vild og kommer til at tilbringe to dage sammen i den vilde danske natur
Susan har en særlig evne, der får folk til at være oprigtige. Denne evne må i brug, da hun og hendes familie bliver pålagt at finde tidligere medlemmer af en fremtidskommission og dens forudsigelser - en betændt og dødsensfarlig opgave
Lyrisk prosa bl.a. om forholdet mellem mand og kvinde, og udsyn der ændrer sig, alt efter om det ses i mørke eller lys
Danmark i fremtiden. I 2018-24 raser borgerkrigen med drab, selvtægt, sammenbrud og kaos til følge. 450 år senere fortæller rigmanden, der ved hjælp af stamceller stadig er i live, om sine tanker, tab og oplevelser til sin talende hund og lever samtidig et tumultarisk og dekadent liv i rigdom sammen med venner, som løbende fortæller hinanden utrolige historier om psykisk syge bjørne og meget mere
Af Hassan Preisler (2013)
Han hører hjemme over alt, men føler sig ikke hjemme nogen steder. Han er fyldt med selvtillid, og samtidig meget usikker på både sig selv og det samfund han lever i. Velkommen til Hassan Preislers liv - og indløs en rørende og anderledes udviklingshistorie, hvor det moderne menneske og samfund sættes under lup
Ved foden af Gramby Bakke i Sønderjylland i 1960'erne slår den 12-årige Allan sig på kaninavl, altimens det groteske og sorte udfolder sig omkring ham. Både i hans dysfunktionelle familie og i lilleput-samfundet, der rystes ved ankomsten af en sort kvinde
Asger mister alt og må tage et job som handicaphjælper hos den kronisk syge og hashrygende Waldemar. Waldemar overtaler Asger til at tage med ham til Marokko så han kan blive kureret for alle sine lidelser, men turen går ikke helt som planlagt
En kidnapning, en voldtægt og et ægteskab ændrer dramatisk livet for tre skæbner under krigen i Afghanistan, og en kamp for det liv, som de håber og tror på begynder
Af Lone Hørslev (2011)
En række mennesker i en lille jysk by er vævet sammen i et sælsomt mønster, der her beskrives humoristisk og skrapt
Hvorfor flytter familien Nørskov hele tiden? Da Martin bliver professionel fodboldspiller i Hansa Rostock, undersøger han moderens fortid i DDR
Af Trisse Gejl (2011)
Trine Vedel er en yngre succesrig forfatter. Men hun er kørt fast i skattegæld, spiritusforbrug og i følelsen af, at alt er klicheer. Hun søger konfrontationer på alle områder for at komme videre, både i ægteskabet og som skribent
Af Lisbeth Brun (2011)
Efter at være blevet gravid med to tilfældige mænd, bliver Marie midt i 1960'erne gift med Villy. De har ikke meget at sige hinanden, og mens Villy kun tænker gårdens drift, bliver Marie mere og mere frustreret
Af Jens Blendstrup (2010)
Leif taber i matador til sin far og skal derfor i hæren. Leifs far mener nemlig, at det styrker unge mennesker. Desværre går det ikke helt som Leifs far havde regnet med
Af Olav Hergel (2010)
Et sammenstød mellem en racistisk dørmand og indvandrerdrengen Zaki, der sammen med 3 venner vil fejre sin flotte studentereksamen med et diskoteksbesøg, får katastrofale følger
Emneord: indvandrere racisme
Serie: 
Biografisk roman om middelaldermystikeren, komponisten, abbedissen og meget mere, Hildegard von Bingen (1098-1179)
Serie: 
Leonora og Henry vokser op i tiden omkring 2. verdenskrig, men det er ikke altid nemt at leve sammen i en familie, og Henrys had til sin lillesøster får alvorlige konsekvenser
Emneord: familien
I en række erindringsglimt genoplever Milovan sit eget liv og de valg, han har truffet, som er tæt forbundet med hans egen og slægtens historie, og dermed også Jugoslaviens historie i det 20. århundrede, helt frem til borgerkrigen i 1991
Under udgravning af en jordansk stenalderlandsby bliver arkæologen Edith stukket af en skorpion. I en uges febervildelse væver hun stenalderens landsbyliv, civilisationens opståen og nutiden sammen i et smukt mønster
Den århusianske astronom Adam d'Eden har opdaget to såkaldte spejlplaneter der tilbagekaster levende billeder fra jorden for 2000 år siden. Men det er livsfarligt at rejse tvivl om jomfrufødsel og bibelens jesusbillede og at dokumentere det
Af Julia Butschkow (2009)
Bogens fortæller er en ung pige, der efter en depressionsperiode begynder at undersøge sin families historie. Bogen bliver en familieberetning i korte afsnit, og historien strækker sig fra 2. verdenskrig til nu og fra Berlin over Himmerland til København
Serie: 
Af Jakob Ejersbo (2010)
13-årige Christian kommer til Tanzania med sin far og bliver venner med den indfødte Marcus. Da han efter et ophold i Danmark vender tilbage for at realisere drømmen om et diskotek sammen med Marcus, får kulturforskellene fatale følger
Af Kim Leine (2008)
I 1938 slår Erik sin kones elsker ihjel. I det følgende døgn genoplever han sin barndom, tiden som sømand og sit ægteskab. Til sidst vælger han dog at melde sig selv
Af Janina Katz (2009)
Den 65-årige polsk-jødiske Olga har en langt yngre elsker i Israel, og flere gange hvert år rejser hun ned til ham fra Danmark. I Israel funderer Olga over kærlighedens væsen, mens hun tænker tilbage på sit liv og forsøger at komme overens med det
Af Kirsten Hammann (2008)
Mette vil gerne skrive en bog om de sultne i ulandene, men da hun via det magiske værelse 516 på Hotel Astor i København får ulandenes virkelighed at føle, bliver hendes trygge verden pludselig usikker.
Et opkald til den succesfulde arkitekt Ingrid om, at hendes 15-årige søn er anholdt for vold, får hende til at tage sit liv op til revision. Og hun erkender modvilligt, at hun blot gentager svigt fra sit eget og moderens liv
Af Dy Plambeck (2009)
Abby Larsens familie lever sammen på et større landsted, men falder fra hinanden da urkraften, faster Lillian, pludselig rejser til Vietnam
Emneord: barndom familien
Af Helle Helle (2009)
Fortælleren har forladt sin mand og møder tilfældigt Putte og John, som hun nærmest flytter ind hos. Alt virker tilsyneladende harmonisk, men alligevel mærkes en udefinerbar smerte under idyllen og hjælpsomheden
Af Sissel-Jo Gazan (2009)
Krimi. Er verdens fugle dinosaurernes efterkommere? Det er emnet for Annas speciale på biologistudiet, og jo dybere hun trænger ned i emnet, des tydeligere bliver det, at både videnskabelig og almenmenneskelig uredelighed kan få voldsomme konsekvenser
Af Morten Sabroe (2008)
På en reportagerejse for at skrive om Hillary Clinton bliver Morten Sabroe trukket ind i en dramatisk historie om sin moder, som han gennem mange år havde et opgør med, som han hadede og elskede, foragtede og tilgav
Af Maria Helleberg (2008)
I 1928 sidder Dagmar på Hvidøre og ser tilbage på sit liv som datter af Christian IX og dronning Louise, gift med den russiske tronfølger, årene som kejserinde, den russiske revolution og de menneskelige omkostninger, der var en del af hendes dramatiske skæbne
Af Christian Dorph (2007)
Krimi. De to efterforskere Ole Larsen og Erik Rohde bliver sat på en sag om en rig entrepenør, som bliver fundet myrdet i en bøssesauna, hvor der også forekommer pædofili. Sagen viser sig at have spor tilbage i fortiden, helt tilbage til befrielsessommeren
Af Kim Blæsbjerg (2008)
Fabulerende familiekrønike fra det 20. århundrede med William Lundstrøm, hans forfædre tre generationer tilbage og historien som omdrejningspunkt
Emneord: familien kærlighed
Af Kirsten Thorup (2006)
40-årige Dinna, gift med købmanden Sigurd, lever i en lille vestfynsk by, der er rammen om alle hendes tænkte og reelle bekymringer om familien, pengene, jalousien, bysladderen og krigstruslen i årene 1937-1939
Af Knud Romer (2006)
Selvbiografisk roman om en opvækst i Nykøbing Falster i 1960'erne, som var præget af mobning og social isolation på grund af, at moderen var tysker
Serie: 
Af Ib Michael (2006)
En beretning om fortællerens ungdom i Roskilde fra eksamenstiden i 2.g til afslutningen på studentereksamen, mens tvillingebroren, der døde ved fødslen, hele vejen er med som åndelig ballast
Serie: 
Under et ophold hos præste-veninden Lisa oplever Birgitte, at Lisas 7-årige søn køres ihjel af en flugtbilist. Alle i det lille sogn deltager i sorgen, der splitter Lisa og hendes mand og gør Lisa psykisk syg
Efter et tilfældigt møde forelsker Julie, dansk studerende, og Romeo, pakistansk indvandrer, sig. Julies far og bror hader indvandrere, og Romeos familie er ved at gifte ham bort. Som hos Shakespeare findes der ingen lykkelig slutning
Af Trisse Gejl (2006)
Den dominerende anmelderfar, den følelsesladede forfatterdatter og den velmenende svigerdatter fortæller skiftevis deres families historie. Det handler om en tilsyneladende velfungerende familie, der går i stykker efter morens alt for tidlige død
Serie: 
Gert har magt udadtil som tidligere socialdemokratisk finansminister og magt indadtil som hustrumishandler. Alle frygter ham og hans rævekager, men både partifæller, journalister og medarbejdere ligger under for hans karismatiske personlighed
Af Morten Ramsland (2005)
En roman om en norsk familie, og deres turbulente liv gennem det tyvende århundrede, hvor hovedpersonen Askild og hans søn Flapøre er ledetråden i afdækningen af slægtens opture og nedture
Emneord: barndom familien


Af: mah

Udgivet: Søndag 13. oktober 2019 • Opdateret: Onsdag 31. juli 2024