Photo: Bibliotek & Borgerservice

Det er lidt af en kunst at leve op til FNs verdensmål.  Mærkningsordningerne kan være en hjælp, men man skal vide, hvad mærket står for, og hvad det ikke står for.

Vi har taget fat i de mest udbredte mærker og samlet beskrivelser her på siden.

 

Mærker der fokuserer på din sundhed

 

Den blå krans (Astma-Allergi mærket)

Allergimærkningen har opstillet en række krav inden for bl.a. allergene stoffer og stoffer, der kan give irritation. Allergimærkningen tillader bl.a. ikke indholdsstofferne parfume og formaldehyd. Koncentrationen af alle indholdsstoffer vurderet i forhold til allergirisikoen.
For at vurdere om et produkt kan bære Astma-Allergi Danmarks allergimærkning eller Asthma Allergy Nordic, kræves oplysninger om alle de indholdsstoffer, der findes i produktet, samt deres koncentration og funktion. Kriterierne er specifikke for hver produkttype, dyner, maling, papir og hygiejneprodukter og kosmetik.

 

Tiltro til tekstiler (Oekotex)

Er en frivillig certificeringssordning, der stiller krav til produkterne. Tiltro Til Tekstiler er ikke et mærke for miljø eller økologiske tekstiler, men derimod sundhed.

Kravene bliver ændret i takt med, at man finder nye resultater inden for lægevidenskaben. STANDARD 100 by OEKO-TEX® stiller krav til begrænsning af en lang række sundhedsskadelige stoffer. Kravene for de enkelte stoffer betyder, at der enten intet indhold må være til stede, eller at varen kun må kunne afgive ganske små mængder. 

 


DIM Dansk Indeklima Mærkning    


Mærket er frivilligt og kan gives til byggematerialer, møbler og inventar. Det angiver, hvor mange dage et produkt er om at nå et acceptabelt niveau for afgasning. Den lavest opnåelige tidsværdi er på 10 døgn. DIM stiller krav til koncentrationen af enkeltstoffer i afgasningen. Kræftfremkaldende stoffer tillades slet ikke. Samtidig er der en grænse for den samlede afgasning fra produktet.  Læs mere om indeklimamærkning på indeklimamaerket.dk

 


Nøglehullet


Miljø- og Fødevareministeriet har i samarbejde med de norske og svenske fødevaremyndigheder fastsat kriterierne bag Nøglehullet. Anbefalinger til indholdet af fedt og mættet fedt, sukker, salt og fuldkorn samt fiber er baseret på forskningsresultater og afstemt med branchen og eksperter.
Kun fødevarer, der bidrager til en sund og varieret kost, kan blive Nøglehulsmærket. Slik, is, sodavand og lignende varer kan derfor ikke blive mærket.

 

Fuldkornsmærket


Fuldkornsmærket står for et højt indhold af kostfibre og fuldkorn i brød, gryn, mel, morgenmadsprodukter, ris og pasta.
Mærket kan opnås hvis produkterne lever op til krav og specifikationer indenfor de forskellige fuldkornskategorier, og producenten er medlem af Fuldkornspartnerskabet. 

 


Mærker med fokus på naturens sundhed

 


Svanemærket


Svanen er det nordiske miljømærke. Svanemærket garanterer for at:
•    Produktet er blandt de mindst miljøbelastende inden for sin kategori.
•    Der er sat krav til stoffer, som er problematiske for sundheden.
Kravene til miljømærkede produkter går længere end lovgivningen. Svanemærket reviderer kravene løbende i forhold til den generelle udvikling på området.

 

Eu-blomsten


Blomsten er det europæiske miljømærke, og alle EU-lande anvender det.
Miljømærket står for at:
•    Produktet er blandt de mindst miljøbelastende inden for sin kategori.
•    Produktet tager hensyn til din sundhed.
•    Kvaliteten er god.

 


GOTS (Økologisk tøj)


GOTS er et internationalt mærke for økologisk tøj. Mærket er det nærmeste, man kan komme på en global standard for økologisk tøj.
GOTS kræver at mindst 95 % af fibre i tøjet er økologiske. Der kan være undtagelser for denne regel – ved undtagelser vil det dog være tydeligt mærket.

GOTS sætter også krav til de kemikalier, som producenten bruger under selve produktionen.


Certificeringskriterierne består af krav til:
Miljø på alle stadier af fremstillingen.
Spildevandsbehandling
Kvalitet af det færdige produkt
Sociale krav baseret på de vigtigste normer fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO)

 

Ø-mærket


Det røde ø-mærke viser, at de danske myndigheder har kontrolleret, at de økologiske regler er håndhævet. Er maden dyrket i Danmark, gælder de danske regler for økologisk landbrugsproduktion.
Udenlandske fødevarer, der lever op til EU’s regler, kan – hvis de er pakket og kontrolleret i Danmark – også få mærket Det Røde Ø.

 

EUs økomærke


EU’s økologimærke svarer til det danske røde Ø-mærke.
Økologiske fødevarer fra EU skal være mærket med økologimærket.
Det røde Ø-mærke benyttes stadig, men ikke uden EU’s økologimærke ved siden af.

Reglerne fra EU skal være overholdt, hvilket blandt andet betyder, at 95 procent af indholdet skal være økologiske og færre tilsætningsstoffer er tilladt end i konventionelle fødevarer. Der findes intet lovkrav til økologiske varer uden for EU.

 

Mærker med fokus på dyrevelfærd:

 

Ø-mærket


Ø-mærket viser, at de danske myndigheder har kontrolleret, at de økologiske regler er håndhævet. Er maden dyrket i Danmark, gælder de danske regler for økologisk landbrugsproduktion. Økologiske dyr skal have god plads, frisk luft og udeareal og spise økologisk foder. Derudover skal de være dobbelt så gamle som i konventionelt landbrug før de fjernes fra moderen. Der er strenge regler for brug af medicin i økologisk landbrug.
Udenlandske fødevarer, der lever op til EU’s regler, kan – hvis de er pakket og kontrolleret i Danmark – også få mærket Det Røde Ø.

 


Dyrevelfærdshjertet


Coops dyrevelfærdskrav i form af en firkløver. Hvert blad symboliserer et niveau af dyrevelfærd. 3 hjerter er på linje med økologi.

 

Bedre dyrevelfærd


Dyrevelfærdsmærket er udviklet af interessenter i hele fødevarekæden. Det er baseret på grundkrav udvalgt af Fødevarestyrelsens eksperter i dyrevelfærd. Kravene rækker ud over de gældende krav i lovgivningen. Dyrevelfærdsmærket findes i tre niveauer med stigende krav til dyrevelfærden. De produkter, der sælges med mærket, er underkastet statskontrol og statsautoriseret kontrol fra producent til detailhandel.

 


Anbefalet af dyrenes beskyttelse


 Mærkets krav til dyrevelfærd er udviklet af Dyrenes Beskyttelses faglige eksperter med udgangspunkt i den enkelte dyrearts behov og natur. Kravene bygger på fem basale friheder, som er med til at sikre et højt niveau af dyrevelfærd i enhver produktion af mærkede produkter. De 5 friheder:
•    Har frihed til at kunne bevæge sig og udvise normal adfærd.
•    Er fri af fysisk og psykisk overlast.
•    Har fri adgang til foder og vand.
•    Er fri af unødig smitte og anden overlast.
•    Ikke skræmmes eller stresses unødigt.

 


FSC- skovning

FSC er en international non-profit mærkningsordning til træ og papir. Målet er at der i en FSC-skov ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samtidig er FSC en sikkerhed for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, er uddannede og får ordenlig sikkerhedsudstyr og løn. FSC bygger på 10 principper og kriterier udviklet af repræsentanter fra skovbruget, miljøorganisationer og sociale organisationer. De gælder for FSC-certificerede skove i hele verden.
Det er ikke FSC selv, der foretager certificering af virksomheder eller skove. Det gør godkendte tredjeparts certificeringsorganer.

 

ASC-fiskeopdræt

ASC er et certifikat, som garanterer bæredygtig opdræt af fisk.
Det betyder, at vand-, plante- og fiskemiljøet skal være naturligt og så bæredygtigt som muligt.

 


MSC-Fiskeri-mærke

Vilde fisk kan få MSC-mærket, hvis de lever op til en række kvalitetskrav. Fiskerne skal værne om fiskebestande og bevare økosystemer.
Miljøet er der taget hensyn til, ved at der ikke bliver fisket mere, end bestanden kan klare. De fleste danske fiskeproducenter kan leve op til MSC-mærket. Det er et større problem andre steder i verden at leve op til mærket.
MSC-mærket kritiseres for at tillade bundtrawl. Bundtrawl er en type net, der slæbes efter en båd. Denne type fiskeri påvirker havbundens plante- og dyreliv negativt.

 

Rainforest alliance


Rainforest Alliance-mærket er et internationalt, privat miljømærke.
Mærket fortæller, at der, når varen bliver produceret, bliver taget hensyn til miljø og bæredygtighed. Det er dog ikke et økologi-mærke.
Mærket sidder typisk på varer, der bliver produceret i regnskovsområder. Det kunne for eksempel være på bananer, kakao, chokolade, te og kaffe.
Mærket certificerer (godkender) også steder, der udbyder bæredygtig turisme.


Læs mere om Rainforest alliance på etisk-handel.dk

 

Fairtrade


Fairtrade-mærket er en international mærkeordning.
Køber du en vare med Fairtrade-mærket på, har du givet de bønder og plantagearbejdere, der er med i ordningen, en fair pris for deres vare. Ud over en fair pris arbejder Fairtrade-ordningen også for, at varerne bliver produceret under ordentlige forhold, og at der bliver taget hensyn til miljøet. Derudover får bønder og plantagearbejdere midler fra Fairtrade-ordningen.
Læs mere om Fairtrade på etisk-handel.dk

 

CE-mærket


CE-mærket signalerer, at producenten lever op til EU's lovgivning. Mærket skal blandt andet være på legetøj, elektronik og byggevarer. CE-mærkede produkter kan godt indeholde problematiske kemiske stoffer, som ikke er forbudt i EU.
Producenterne erklærer på eget ansvar, om produkterne er i overensstemmelse med lovkravene. Det er derefter op til de enkelte medlemslande i EU at gennemføre en markedsovervågning.

 

Cradle to cradle


(“vugge til vugge”) er et koncept, hvor produkter indgår i biologiske eller tekniske kredsløb - hele tiden med fokus på cirkulær økonomi og genanvendelse.

Der er fem certificeringsniveauer i produktstandarden: Basic, bronze, sølv, guld og platin. Der skal løbende ske en forbedring, derfor skal certificeringen gennemgås og fornys hvert andet år.


 

Energimærker

 

Det mest udbredte energimærke er EU’s obligatoriske ordning for energimærkning. Energimærket indeholder alle de oplysninger, du har brug for, så du kan fortage et energirigtigt valg, når du køber nyt. Den gælder bl.a. for hårde hvidevarer, elpærer, lamper, tv, klimaanlæg og varmeanlæg i alle EU-lande.


Skalaen går fra A til G, hvor A er bedst (evt. A+++). Den mørkegrønne pil viser, hvad det bedste mærke er i produktgruppen.


Energimærket fortæller også, hvor stort det årlige energiforbrug er i kWh/år. Den gennemsnitlige elpris er 2 kr./kWh.
For nogle produkter kan du finde informationer om primære funktioner, vandforbrug, støjniveau osv.

 



Af: mah

Udgivet: Torsdag 10. september 2020 • Opdateret: Tirsdag 12. december 2023