Visdomslitteratur til hverdagens små øjeblikke | Nordfyns Bibliotek

Jeg genopdagede for nyligt den enestående skønhed i "Profeten"; en overskuelig sag på knap hundrede små sider. Den er en underfundig blanding af visdomslitteratur og poetisk prosa, og har været en stor klassiker i både arabisk og vestlig litteratur igennem et århundrede.

Bogen rummer ingen reel handling, men bare monologer med udgangspunkt i en afsked: I tolv år har en profet boet i byen Orphalese, hvor de lokale har taget ham til sig. Nu er dagen kommet, hvor han vil sejle tilbage til sin fødeø – og byens indbyggere samles for at byde ham farvel og udspørge ham om visdom en sidste gang. Herfra er hovedparten af bogen bygget op som en skiftende spørgen og svaren i forhold til en lang række almenmenneskelige emner: kærlighed, død, frihed, tro, fornuft og venskab, men også hverdagsemner som arbejde, bolig og kriminalitet. Eksempelvis tales der om forholdet mellem glæde og sorg:

”(…) fra den samme kilde, hvoraf jeres latter sprudler, vældede ofte jeres tårer.
Og hvordan skulle det kunne være anderledes? 
Jo dybere sorgen mejsler i jeres væsen, jo mere glæde kan I rumme.”

Det er karakteristisk for "Profeten" at de mange emner og problemstillinger på dén måde bliver belyst igennem uadskillelige modsætningsforhold. Glæden og sorgen, døden og livet, ensomheden og fællesskabet, menneskets indre og verden udenfor. Således også i den næsten meditative konklusion på spørgsmålet om skønhedens natur:

”Skønhed er liv, når livet løfter sløret fra sit hellige ansigt. 
Men I er livet, og I er sløret. 
Skønhed er evigheden, der betragter sig selv i et spejl.
Men I er evigheden, og I er spejlet.”

"Profeten" er en bog, der fortjener langsom læsning i små bidder. I virkeligheden behøver man slet ikke læse den til ende, for der er lige så stor læseglæde og værdi at finde på den enkelte side, som i bogens helhed. Det er en bog til stille stunder, inspiration og eftertanke.

af bibliotekar Daniel Smücher Windolf