Fremtidsmareridt eller samtidsrealiteter
Projekt- & kulturformidler Daniel Windolf anbefaler fire dystopiske hovedværker
Jeg elsker science fiction, og jeg elsker samfundskritisk litteratur. I overlappet mellem de to ting ligger dystopi-genren og (u)hyggen sig.
For mig er særligt fire bøger inden for genren nødvendig læsning for enhver:
Aldous Huxleys ’Fagre Nye Verden’ fortæller om et narkotisk hjernevasket kastesamfund, hvor man har afskaffet naturlige fødsler og følelser, og erstattet dem med fabriksfremstilling af mennesker.
George Orwells roman ’1984’ viser det komplette diktatur set fra en propagandamedarbejders øjne, og vi følger hans håbløse forsøg på at gøre oprør og skjule sig fra den allestedsnærværende overvågning.
Ray Bradbury giver os i romanen ’Fahrenheit 451’ et samfund, hvor hovedpersonen er Brandmand: en magtelite, hvis evige arbejde er at brænde bøger, fordi svære følelser og provokerende tanker ikke længere er ønsket af samtidens mennesker.
Endelig foregår Margaret Atwoods ’Tjenerindens Fortælling’ i et krigshærget Amerika, hvor ekstreme kristne har grundlagt det religiøse kastesamfund Gilead, der gør særligt udvalgte kvinder til sexslaver for, igennem rituelle voldtægter, at standse en katastrofal affolkning.
Alle fire forfattere beskæftiger sig med dunkle emner, der går igen på tværs af de forskellige romaner: samfundets forsøg på at styre individets krop og drifter, sprogets målrettede skabelse og opretholdelse af en udvalgt virkelighed, ordets og tankens undertrykkelse, og menneskets evige tilbøjelighed til at søge det forbudte. Tilsammen skildrer deres fire værker, hvordan det 20. århundrede har skabt vores nutidige forståelse af totalitære samfund. Og de maner til eftertanke: hvor langt er vi egentlig nået i vores bestræbelser på at undgå de rædsler, som forfatterne forudså?
Af projekt- & kulturformidler Daniel Windolf
Udgivet: Fredag 22. januar 2021 • Opdateret: Fredag 22. januar 2021