Smukke sprogblomster gror på Citronbjerget | Nordfyns Bibliotek

I Eva Tinds nyeste roman arver forfatteren Sui en ejendom på Citronbjerget i Korea. Hun rejser til Korea for at lære mere om sin afdøde bedstefar og sit koreanske ophav. Romanen bygger videre på en tidligere roman, ”Ophav” fra 2019.

På rejsen er Sui samtidig ved at finde sig selv som fraskilt; for hvem er man, når man ikke længere er en del af en tosomhed? Sui mister ikke kun sin livsledsager, men også sit fysiske ståsted ved at flytte til Korea. Bedstefaderens ejendom og møbler er tilpasset ham, og han var 2 meter høj, så omgivelserne yder rent fysisk modstand, ligesom både sproget og kulturen.

Sui møder en række mennesker, der alle flyder ind og ud af fortællingen: gartneren, der måske er morder, en mand, der påstår han har gået i skole med hende, en lækker ekspedient i den lokale døgnkiosk, og gartnerens datter, som flakker rundt i skoven. Alle får de en rolle i Suis liv i et stykke tid.

Romanens opbygning manifesterer Suis rodløshed og søgen efter ståsted. Det kommer også til udtryk i de mange forskellige genrer, der blander sig i romanen. Det er et krimiplot, det er en slægtsroman, det er en udviklingsroman, der er endda fantastiske og mystiske elementer – det kunne blive noget slemt rod, men alt sammen bliver blandet på smukkeste vis i et forfinet og poetisk sprog.

Mest er romanen en bog om at finde sig selv. 

”Citronbjerget” er en nydelse at læse, men nydelsen kommer via en indsats. Som læser skal man være parat til at åbne sig; både for mærkelige relationer og situationer, der forekommer bizarre; for en leg med grænsen mellem det realistiske og det mystiske; og for det poetiske sprog. Hvis man yder den indsats, kan man høste de smukke sprogblomster, romanen byder på. 

af bibliotekar Marie Høst