Hvem skal arve det onde? | Nordfyns Bibliotek

Den unge Frederik Bargum kommer i midten af 1700-tallet i handelslære hos sin onkel, en velhavende tømmerhandler. Da onklen dør, gifter Bargum sig med sin kusine og går i kompagni med sin svigermor. 

Bargum er visionær og driftig. Han får med lethed andre til at finansiere sine mange ideer, der til gengæld ofte slår fejl. Først er det tobaksplantager, så er det hvalbarder til krinolinekjoler, og siden er det slaver. Bargum grundlægger et kompagni, der skal tjene penge på trekantshandel mellem Afrika, Vestindien og Danmark. Men slavehandel er en risikabel affære med store uforudsigelige udgifter og tab, så Bargum får store likviditetsproblemer og en masse vrede mennesker på nakken. Han og hustruen flygter fra kreditorerne ud af Danmark, og efterlader deres børn. 

Bargums datter Rebecca bliver en del af en rammefortælling, da hun som 21-årig tænker tilbage på sin barndom i den rige men følelseskolde familie. Hun forsøger at optrevle, hvad der egentlig skete med hendes forældre. Faderens ærgerrighed leder tankerne hen på Pontoppidans Lykke-Per, og Bargums ustoppelige forretningsideer fører ligeså sikkert mod afgrunden. Der er mange sårede skæbner i hans kølvand, og Rebeccas del af fortællingen sætter det hele i grumt perspektiv.

Romanen er virkelig velskrevet og rejser mange interessante overvejelser, der gør den værd at læse.  Den viser, hvordan man i 1700-tallet ikke skelede til hvilken slags ”vare”, man kunne opnå en profit på – det var lige gyldigt, om det var tømmer eller slaver. Det viser et menneskesyn og en moral, der ligger langt fra nutidens.  Samtidig er synd et centralt tema i fortællingen: nu om dage ses slavehandel som noget stærkt forkasteligt, men slavehandel ansås ikke for at være en synd i 1700-tallet. Var Bargums hensynsløse måde at bedrive handel på en synd? Var det en synd, at Bargum forlod sine børn? Og kan man arve synd? 

Fortællingen bygger på en virkelig person, og Sofie Malmborg har modtaget Bogforums debutantpris 2020 for bogen.

Af bibliotekar Marie Høst